Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Eurowind i stor vindmølleovertagelse16-12-2014 - 12:52

Eurowind Energy A/S er nu landets største administrator af vindmølleprojekter på land.

 

Eurowind Energy A/S overtager pr. 1. januar 2015 administrationen af 177 MW fra Global Wind Power A/S i Thisted.

 

Dermed administrerer Eurowind Energy A/S nu sammenlagt vindmøller med en produktion på 700 MW.

 

”Vi glæder os til at kunne byde vores nye kunder velkomne, og vil arbejde for at kunderne fortsat får administreret deres vindmølleinvesteringer bedst muligt”, siger adm. direktør/CEO Jens Rasmussen fra Eurowind Energy A/S og tilføjer: ”Opkøbet understøtter vores langsigtede strategi om at være den markedsledende administrator. Kritisk masse er essentielt for at optimere teknisk og økonomisk management til gavn for kunderne. Der stilles til stadighed krav om øget kontrol, styring og optimering fra elselskaberne via udnyttelse af it-platforme”.

 

"Volumen er afgørende for til stadighed at opnå de bedste vilkår fra de forskellige underleverandører samt de bedst mulige el-salgspriser, hvor der er mulighed for at udnytte markedsvilkårene", tilføjer Jens Rasmussen.


Hos Eurowind Energy glæder man sig over overtagelsen og ser frem til samarbejdet med nye investorer.

< Tilbage