Skip to main content
08.03.2022

Eurowind Energy overtager udviklingsportefølje fra Vattenfall

Eurowind Energy har indgået en aftale med Vattenfall om at overtage fire landbaserede vindmølleprojekter, som er under udvikling. De fire projekter er: Nørrekær Enge II ved Løgstør, Nørre Økse Sø ved Brovst, Hjelm Hede ved Holstebro and Rejsby Hede ved Tønder. De fire projekter har samlet set en kapacitet på ca. 325 MW fordelt på i alt 74 vindmøller. De fire projekter vil kunne levere grøn strøm til mere end 250.000 husstande, når de kommer i drift. Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy, siger: ”Vi er meget tilfredse med, at vi har kunne indgå denne aftale med Vattenfall om de fire projekter. Vi mener, at alle fire projekter vil bidrage væsentligt til den grønne omstilling i Danmark. Det er fire gode projekter, som passer rigtigt godt ind i vores eksisterende portefølje af projekter under udvikling. Vattenfall har arbejdet med projekterne gennem flere år, og nu ser vi frem til at færdiggøre udviklingsarbejdet og opfører vindmøllerne.” ”Eurowind Energy er allerede den største udvikler og ejer af landvindmølleparker i Danmark. Med de fire projekter har vi etableret en samlet portefølje, der viser en klar og ambitiøs retning frem mod 2030. Produktion af grøn energi på land bliver afgørende for den grønne omstilling i de kommende år, og vi har nu skabt en meget fornuftig position på det danske marked til den udfordring.” Vattenfall har tidligere meddelt, at energivirksomheden ønsker at fokusere sin udvikling af landbaseret vind på Tyskland, Holland, Storbritannien og Sverige. Sandra Grauers-Nilsson, Head of Onshore Wind hos Vattenfall says: “I 2020 besluttede vi os for at justere vores tilgang til markedet for landbaseret vind. Vi har modnet de fire landbaserede udviklingsprojekter i Danmark til et punkt, hvor det nu er muligt at lade Eurowind overtage realiseringen. Vattenfall ser stadig Danmark som et kernemarked, særligt for havvind. Vattenfall vil fortsat drive vores eksisterende landvindsparker i Danmark, der i alt udgør 210 MW. ” Parterne ønsker ikke at oplyse finansielle detaljer i aftalen. Fakta: Nørrekær Enge Vindmøllepark II 20 vindmøller i Vesthimmerland Kommune, 16 vindmøller i Aalborg Kommune De nye møller må ifølge lokalplanen ikke være højere end 150 meter Nørre Økse Sø Vindmøllepark De 23 eksisterende vindmøller erstattes af 11 moderne møller De nye møller må ifølge lokalplanen ikke være højere end 150 meter Hjelm Hede Vindmøllepark 12 vindmøller 155 meter høje 80 MW Rejsby Hede Vindmøllepark 15 vindmøller 155 meter høje 101 MW Yderligere oplysninger: Eurowind Energy: Joachim Steenstrup, Head of Public Affairs & Media Relations Telefon: 51 624 815 e-mail: [email protected] Vattenfall: Mads Krogh, Head of Public Affairs & Media Relations Telefon: 22 178 178 e-mail: [email protected]

Kontakt os