Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Åbning af kontor i Sverige18-11-2016 - 13:35

Sverige bliver et langt vigtigere marked for den danske vindudvikler, Eurowind Energy A/S, i de kommende år.

Det står klart efter Eurowind netop har gennemført et opkøb af store dele af projektporteføljen fra den konkursramte svenske vindudvikler, Gothia Vind.

 

Eurowind Energy A/S er et privatejet dansk selskab, der gennem årene har udviklet sig til at være en ledende udvikler, opkøber og operatør af vindmølleprojekter. Selskabets styrke er kompetente medarbejdere, mangeårig erfaring i branchen samt et bredt internationalt netværk. Eurowinds primære markeder er Danmark, Tyskland, Polen og Rumænien. I 2016 har Eurowind Energy A/S udvidet sit virksomhedsfokus til også at inkludere Portugal, Italien og Sverige.

 

Sverige er Eurowinds seneste marked og i september i år åbnede selskabet kontor i Göteborg. Den landeansvarlige er svenske Klas Lomberg, der har flere års erfaring med projektudvikling. I øjeblikket er der derudover en ansættelsesproces i gang.

 

Eurowind Energy A/S har overtaget både byggeklare projekter og en større portefølje af udviklingsprojekter: "Vi har fået direkte adgang til byggeklare projekter med færdig byggetilladelse for samlet 35 MW. Det svenske marked har i lighed med Danmark et stærkt fokus på vedvarende energi, og elprisen er efter en periode på et meget lavt niveau nu stabiliseret," siger Jens Rasmussen, adm. direktør i Eurowind. Eurowind påbegynder nu processen med at undersøge porteføljen af projekter yderligere og færdiggøre projekter til byggeri.

< Tilbage