Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Orientering om fortsat drift af vind- og solcelleparker14-03-2020 - 13:47

Hos Eurowind Energy og Eurowind Asset Management tager vi vores samfundsopgave alvorlig.

Hos Eurowind Energy og Eurowind Asset Management tager vi vores samfundsopgave alvorlig, og derfor bakker vi naturligvis op omkring Statsministeren og Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra onsdag aften om i videst mulige udstrækning at arbejde hjemmefra. Det har vi heldigvis i høj grad mulighed for i Eurowind-koncernen, og derfor vil vi i den kommende tid sørge for, at alle vores normale opgaver bliver håndteret som vanligt fra hjemmekontorerne – dog uden de fysiske møder og med begrænset rejseaktivitet. Driftskritiske funktioner bemander dog fortsat kontoret.

 

Vores opgaver ud af huset, som f.eks. koblingsopgaver, inspektion af transformerstationer, vindmøller og solcelleanlæg mv. fortsætter som vanligt i det omfang, det vurderes forsvarligt inden for myndighedernes anbefalinger.

 

Vi er i højsæsonen for investormøder og generalforsamlinger, og skulle derfor have haft mange gæster på kontoret i Hobro. Vi ændrer i udgangspunktet alle disse typer møder til at foregå online via Skype. Enkelte møder kan dog desværre, af praktiske hensyn, være nødsaget til at blive udskudt til et senere tidspunkt.

 

Alle vores medarbejdere er fortsat tilgængelig via telefon og e-mail.

 

Vi ønsker jer alle et godt helbred i denne specielle tid.

< Tilbage