Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Danmarks største vindmøllepark på land12-04-2019 - 12:39

Eurowind Energy A/S har valgt Siemens Gamesa som leverandør til Thorup-Sletten, den største vindmøllepark på dansk jord til dato.

De 18 nye landvindmøller vil have en samlet effekt på op til 77 MW og en el-produktion svarende til det årlige el-forbrug i ca. 65.000 husstande.

 

”Vi er stolte af at stå bag det største landvindmølleprojekt i Danmark, som er endnu et bevis på, at landvind fortsat skal være en væsentlig del af energimikset for at holde Danmark i front, når det kommer til vindenergi,” siger Jens Rasmussen, CEO for Eurowind Energy og tilføjer: ”Vores valg faldt på Siemens Gamesa, fordi vi så os omkring i markedet efter en mølle, der passer godt til denne meget vindstærke beliggenhed, og som samtidig kan levere både høj produktkvalitet og en konkurrencedygtig pris. Opgraderingen af møllen fra 3,6 til 4,3 MW per mølle var vigtig for at få den laveste omkostning per produceret.”

 

Installationen af projekt Thorup-Sletten vest for Aggersundbroen tæt på Fjerritslev starter allerede i oktober i år. Siemens Gamesa bliver også ansvarlige for service og vedligehold af vindmølleparken i de næste 20 år gennem et serviceprogram skræddersyet til Eurowind Energy.

 

”Det betyder naturligvis meget for os at vinde den her ordre fra Eurowind Energy og på den måde at være med til fortsat at drive den grønne omstilling i Danmark og i verden. Vi arbejder hele tiden benhårdt på at tilbyde innovation, teknologi og løsninger, der passer til de enkelte kunders behov,” siger Steven Pryor, der er chef for Siemens Gamesas Onshore Business Unit i Nordeuropa og Mellemøsten.

 

Læs den fulde pressemeddelelse for yderligere oplysninger.

< Tilbage