Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Pressemeddelelse: Eurowind Energy A/S og SUSI Partners AG udvider samarbejdet01-04-2019 - 16:12

Den schweiziske fund management virksomhed SUSI Partners AG og Eurowind Energy A/S udvider nu samarbejdet, idet Eurowind Energy skal administrere yderligere to af SUSI Partner AGs danske vindparker.

Foruden Grønkær-projektet skal Eurowind Energy A/S administrere onshore vindmølleparkerne Lønborg Hede II og Nøjsomheds Odde, som SUSI Partners AG for nyligt har erhvervet.

 

Lønborg Hede II ved Skjern består af 10 stk. Vestas V117, mens Nøjsomheds Odde på Lolland består af 7 stk. Vestas V117. De to vindmølleparker blev kommissioneret i starten af 2018 og udgør tilsammen 61 MW. Eurowind Energy A/S skal varetage den tekniske og økonomiske administration af vindmøllerne, hvilket kræver en professionel administrator med en vis volumen for at sikre de bedste vilkår og den optimale drift. Med sine 929 MW i administration er dette et vigtigt forretningsområde for Eurowind Energy A/S.

 

Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy A/S, udtaler: ”Det er en meget vigtig strategisk aftale for Eurowind Energy A/S, og jeg er stolt af, at SUSI Partners AG har valgt os som asset manager. Med denne aftale udbygger vi vores rolle som førende udvikler og forvalter af vedvarende energiprojekter i Europa. Vi oplever en stigende interesse for vores forretning blandt institutionelle investorer, og SUSI Partners AG er blandt vores største internationale samarbejdspartnere. Jeg ser frem til fortsat at udvide vores gode samarbejde med både salg af vindmølleparker og asset management.”

< Tilbage