Skip to main content

Mød Morten

Morten Krogh Jensen Vores skiløbende automatiseringsekspert

Hvem er jeg?

Jeg er rent faktisk uddannet revisor og har arbejdet som dette, indtil jeg stiftede min egen virksomhed, som jeg havde nogle år. Jeg etablerede min egen virksomhed sammen med en partner, som jeg mødte igennem mit arbejde som revisor. Vores virksomhed arbejdede med planlægningen, udviklingen og finansieringen i forbindelse med køb af vindmøller i Tyskland. Efter nogle års arbejde med mange timer blev jeg diagnosticeret med kræft, og det ændrede mig. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville arbejde 80 timer om ugen, men ville have et mere almindeligt ”08.00 til 16.00” arbejde, hvor jeg kunne tilbringe mere tid med min familie.

Hvordan bidrager jeg?

Jeg arbejder som IT/Software Development Manager, og min stilling har på sin vis udviklet sig tilsvarende med den udvikling, som vi oplever i Eurowind. Jeg bruger en stor del af min tid på at planlægge og styre udviklingsprojekter indenfor IT. Sagt på en anden måde, så er jeg med til at skabe systemer og automatiseringsprocesser, som gavner Eurowind. Før det var jeg sådan en slags ”go-to guy” for mange af vores controllere, da jeg bidrog til, at de kunne systematisere deres opgaver bedre. Vores vækst har krævet en lettere og mere automatiseret proces, hvor vi kan gøre tingene smartere. For eksempel har vi gjort det nemmere at overlevere information fra afdeling til afdeling igennem automatiseringsprocesser.

71A0739

Jeg er enormt motiveret af EWE-mentaliteten. Jeg føler mig virkelig heldig, fordi jeg takket være Eurowind har kunnet udvikle mig indenfor mine interesseområder.

Jeg har været en del af Eurowind Energy siden 2010, og mine opgaver har udviklet sig igennem tiden. I starten brugte jeg tid på at assistere den daværende danske landechef med at finde egnede lokationer i Danmark. Samtidig assisterede jeg på udviklingen af det tyske marked pga. mit tidligere arbejde i min egen virksomhed. Tingene ændrede sig i takt med vores udvikling, så jeg begyndte at se ind i, hvordan vi kunne udvikle et nyt budgetsystem, der ville passe bedre til, hvor vi var, og den fremtid vi kunne skimte. Så derfor lærte jeg mig selv at kode. Jeg har altid haft en interesse i computere og kodning, men her så jeg pludselig muligheden for at udvikle mine kompetencer yderligere. I sidste ende handlede det om, at dét, at jeg kunne kode tingene selv, ville være det smarteste for Eurowind.

Hvad driver mig?

Jeg er enormt motiveret af EWE-mentaliteten. Jeg føler mig virkelig heldig, fordi jeg takket være Eurowind har kunnet udvikle mig indenfor mine interesseområder. Jeg trives bedst i at kunne se tingene fra et helikopterperspektiv, så jeg på den måde har mulighed for at udvikle bedre og smartere processer. Men i sidste ende, så ville jeg ikke have været en del af EWE-familien i så mange år, hvis det ikke var for de fantastiske mennesker, som er her. Eurowind føles på så mange måder som min anden familie. Jeg tror, at jeg var medarbejder nr. 25 eller sådan, og vi lærte tidligt hinanden at kende godt. Og de relationer blev bare ved med at udvikle sig. Jeg har for eksempel arrangeret en skiferie for os, og denne her skiferie er nu blevet en fast tradition, selvom vi er vokset så markant. Jeg værdsætter virkelig, hvordan vi som kollegaer er kommet tættere på hinanden, både på disse skiture, men ligeså meget til vores sociale arrangementer. Jeg ville, uden tøven, råde vores nye kollegaer til at tage med på vores skiture eller som det mindste deltage i vores sociale events. Det giver så meget værdi i hverdagen, at vi har så stærk en relation til hinanden.

Fun fact: Altså, jeg tror ikke at mange af mine kollegaer ved, at jeg er uddannet revisor. Men udover det, så ser jeg mig selv som lidt af en nørd på mange parametre: For eksempel kan jeg godt lide at bygge mine egne højttalere. Jeg er nok ret ivrig for at lære alt om forskellige processer. Ikke kun resultatet, men også mellemregningerne. Så for mig har det altid været en helt naturlig ting selv at skabe eller bygge noget.
Morten Krogh Jensen Morten Krogh Jensen, IT/ Software Development Manager

Klar til at møde endnu én af dine kommende kollegaer?

Kontakt os