Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering

Eurowind indgår i CSR-samarbejde med LittleBigHelp

Eurowind Energy har igennem støtten til LittleBigHelp valgt at give 10 børn fra Indiens slum et års skoleforberedende forløb. LittleBigHelp er stiftet af Lisbeth Johansen, og organisationen giver menneskene i Indiens slum muligheden for at skabe en lysere fremtid. LittleBigHelp har etableret ni frivilligcentre i Kolkata og Howrah, et hjem for henholdsvis drenge og piger, adskillige udviklingscentre samt træningsforløb i brugen af computere for unge mennesker bosat i de landlige områder af Bankura i Indien. Derudover støtter LittleBigHelp et center med specialuddannelse for 180 børn.

”Beslutningen om at støtte LittleBigHelp var på ingen måder svær. Vi tror på at det at kunne modtage en uddannelse er en fundamental del af livet, og noget som alle bør have ret til. En uddannelse gør det muligt at skabe en lysere fremtid, ikke kun for individet, men også for dets familier og samfundet generelt. Lisbeth og hendes holds arbejde er så altafgørende for de børn, der lever på Indiens gader, og vi er enormt stolte over at være en del af så vigtig en sag,” udtaler Jens Rasmussen, CEO for Eurowind Energy.