Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
< Tilbage

Indvielse af Vindpark Handest Hede 12-06-2018 - 08:58

Eurowind markerer idriftsættelsen af vindmøllerne i Vindpark Handest Hede med officiel indvielse af parken.

Fredag den 8. juni havde ca. 150 gæster valgt at tage en tur forbi Vindpark Handest Hede for at deltage i den officielle indvielse af parken.

 

Indvielsen blev indledt af en velkomsttale af Søren Rasmussen, partner i Eurowind Energy A/S. Han blev efterfulgt af Borgmester Mogens Jespersen fra Mariagerfjord Kommune, som i sin tale fortalte, at Mariagerfjord Kommune med idriftsættelsen af de seks vindmøller i Handest Hede tager et stort og vigtigt skridt hen imod et fossilfrit samfund i 2050. Vindmøllerne i Handest Hede bidrager til, at 40 % af Mariagerfjord Kommunes samlede elforbrug kommer fra vedvarende energi.

 

I henhold til køberetsordningen har 20 % af projektet været udbudt til alle, som er bosiddende i Mariagerfjord Kommune, hvorfor gæsterne både bestod af anpartshavere, lodsejere og samarbejdspartnere.

 

Flere havde valgt at tage veterantoget fra Handest by til parken. Veterantoget kører igennem parken, så her får man rig mulighed for at se, hvordan industrialiseringen med årene har påvirket vores samfund/udviklet vores samfund.

Det forventes at møllerne i Handest Hede kan levere CO2 neutral strøm til omkring 16.000 husstande.

< Tilbage