Investor login

Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering
Administration vindmølle Eurowind finansiering repowering

Karriere

Eurowind Energy A/S er en dynamisk virksomhed, hvor medarbejderne har afgørende betydning for virksomhedens succes. Det er derfor essentielt at kunne tiltrække, udvælge og fastholde kompetente medarbejdere. Hos os er man en del af en international virksomhed med en flad organisationsstruktur og fri omgangstone.

Nye stillinger vil blive opslået her på siden.

Eurowind Energy A/S søger i øjeblikket en teknisk projektleder/koordinator til hovedkontoret i Hobro.

Se stillingsopslaget her:

Medarbejderudsagn

Michael H. Skov, Senior Transaction Manager:

"I Eurowind Energy hersker der en god kultur og ånd, som jeg sætter stor pris på i min hverdag. Arbejdspladsen er præget af en meget uformel omgangstone, hvor vejen mellem ledelse og medarbejdere er kort. Alle får lov til at tage ansvar, og jeg er sikker på, at det bidrager til en øget motivation blandt os medarbejdere".

Bente Fiil, Controller:

"For 7 år siden, blev jeg lidt ved en tilfældighed, ansat som controller i Eurowind Energy, og nu er jeg en af de 'gamle' i firmaet. Jeg har været med i udviklingen fra et mindre firma til et stort firma med spændende udfordringer i opbygning og udbygningen af administrationsafdelingen. Alle får et ansvar for deres arbejdsopgaver lige fra projektlederen og receptionisten til controlleren.

Der er en meget flad organisationsstruktur, uformel omgangstone og alle hjælper alle med at løse opgaven. Der bliver arbejdet i en fælles ånd, og der er aldrig mangel på opgaver. Det er som om, at Eurowind Energy aldrig står stille".

Tomasz Szlachetka, Project Controller:

"Jeg er rigtig glad for at arbejde i Eurowind Energy, hvor samarbejde og engagement er i højsædet. Jeg har mange interessante internationale opgaver, hvor jeg bliver udfordret både fagligt og personligt. Jeg vægter et godt samarbejde med mine kolleger, og vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af organisationen. Det gode samarbejde bidrager til god vidensdeling, og jeg er sikker på, at virksomhedens succes blandt andet skyldes denne kompetence".